Vælg en side

Når en kollega bliver alvorligt syg, er gode råd ikke dyre, men for mange af os er de rigtigt svære.

Hvad siger du til en kollega, der får kræft?

Eller til en kollega, der får en hjerneblødning, et hjerteanfald eller noget andet livstruende?

Siger du overhovedet noget?

Og har du spurgt dig selv, hvad du gerne vil have der blev sagt og gjort, hvis nu det var dig, der blev syg?

Hvordan tager vi hånd om os selv, og hvordan omgås vi kolleger med livstruende sygdomme?

De fleste af os bliver os selv og hinanden skyldige for svar på de spørgsmål.

Døden helt ind på livet

Alvorlig sygdom sætter livet på spidsen. Både vores eget og de andres.

Vi bliver mindet om, hvor skrøbeligt livet kan være og hvor sårbare vi er.

Vi bliver også udfordret i forhold til de mennesker, vi har omkring os. Familie, venner og kolleger.
Fordi vi lige pludselig skal forholde os til hinanden på en anderledes måde end når livet bare kører derud af efter en snor.

Alvorlig sygdom bringer det hele meget tæt på.

Det kan virke grænseoverskridende. Og det kan gøre os usikre på, hvordan vi skal håndtere situationen.

Hvordan omgås vi kolleger med livstruende sygdomme?

Dig, mig, naboen og kollegaen

Livskritisk sygdom rammer os alle.

For 11 år siden skete det for mig.
I dag sker det for naboen.
I morgen rammes din kollega.
Og hvem ved, hvem den næste bliver?
Dig måske.

En livstruende sygdom forandrer alles liv – både den, der rammes og dem, der står ved siden af den ramte.

  • Hvad gør vi så som kolleger?
  • Hvad siger vi?
  • Hvad gør vi?
  • Hvordan omgås vi kolleger med livstruende sygdomme?

Kolleger med livstruende sygdomme

Det var jeg blevet bedt om at give et bud på, da FOA Kolding holdt konference for sine tillidsrepræsentanter.

Jeg indledte eftermiddagen med at fortælle min historie. Bagefter guidede jeg deltagerne igennem en workshop, hvor de i mindre grupper kunne finde svar på spørgsmålet: Hvordan omgås vi kolleger med livstruende sygdomme?

Der blev grinet. Der blev helt stille. Der blev reflekteret. Der blev stillet spørgsmål. Der blev tænkt højt.

Der blev dog ikke lagt fingre imellem. Hverken i fortællingen om, hvordan jeg fik stillet min diagnose og i alle de andre historier, der er en del af min tur gennem kræft-møllen. Eller i de spørgsmål, der kom fra salen fra tillidsrepræsentanterne fra Kolding.

Der blev sat ord på de svære ting – både spørgsmålene til hinanden og beretningerne om de personlige erfaringer, deltagerne har med sig i deres bagage.

Vi skal være der for hinanden

Stella Tinggaard deltog i workshoppen og sætter her ord på, hvad eftermiddagen betød for hende:

”Det, at du fortæller ud fra din egen oplevelse, gør det meget virkelighedsnært. Din fortælling var troværdig, og den giver mig meget til refleksion efterfølgende.”

”De samtaler, vi havde i grupperne bagefter var vigtige, fordi jeg kunne høre, hvor forskelligt vi gør tingene på de forskellige arbejdspladser.”

”Det er så vigtigt, at vi som kolleger og ikke mindst tillidsvalgte er der og hjælper det vi kan. Både med at lytte og hvis der er praktiske spørgsmål om arbejdet, når man er kritisk syg,” understreger Stella Tinggaard.

Tag snakken med hinanden og ræk ud

Det gør en forskel, at vi tør række hånden ud, når alvorlig sygdom vælter en andens liv.

”Dit foredrag har gjort mig klogere på, hvad der kan have betydning,” siger Stella Tinggaard.

”Jeg vil som person gerne gøre mit til, at dem, der er i min omgangskreds får den hjælp og støtte, jeg kan bidrage med.”

Da deltagerne på konferencen spurgte sig selv og hinanden:

Hvis nu det var mig, der blev ramt af alvorlig sygdom….
…. Hvordan ville jeg så gerne have mine kolleger håndterede det?

var der mange forskellige bud på, hvad den enkelte gerne ville have og hvordan det skulle siges.

Men der var ingen forkerte eller rigtige svar. Der var den enkeltes svar, og det er pr. definition det rigtige svar for netop den person.

Hvis vi tager snakken og lytter til hinanden, er vi bedre rustet til at hjælpe, når det ikke længere kun er naboen, men også kollegaen det sker for. Eller os selv.

Hvad gør I?

Taler du med dine kolleger om, hvad I gør, når én af jer bliver alvorligt syg?

Har I monstro en politik om alvorlig sygdom på din arbejdsplads?

Det er ikke let, og det kommer rigtig tæt på.

Men det er vigtigt I gør tager snakkene, laver politikken om alvorlig sygdom og er klar med en handlingsplan.

Det er ikke et spørgsmål, om én af jer bliver ramt af en alvorlig sygdom.

Det er snarere et spørgsmål om hvornår.

Skriv til mig, hvis jeg skal hjælpe jer i gang og i mål med de vigtige snakke og en køreplan for, hvad og hvordan I gør.